Vestafrika

Mali, Burkina Faso, Benin og Togo.
Spændende folkeslag i tør natur tilsat voodoo.

 

 

Vestafrika er ikke bare verdens fattigste hjørne, det er med garanti også den mest støvede, ramponerede og nedslidte plet på kloden. Hele regionen er i en tilstand af overdrevent forfald og minder mistænkeligt meget om en steghed krydsning mellem en losseplads, en bilkirkegård og en gigantisk sandkasse. Naturmæssigt set er regionen totalt uinteressant, men til gengæld rummer det støvede ørkenland nogle af de mest spændende folkeslag på kloden. Her, midt på grænsen mellem Sahara i nord og det "sorte" Afrika sydpå, møder man sammenstødet mellem Islams arabere og de mere animistiske og kristne folkeslag sydpå, og resultatet er et syndigt rod af underlige skikke og vaner – og næsten ikke en eneste turist.

Især Mali, midt i Sahara, viser variationen, lige fra de stolte Tuareger i Timbuktus (hovedstaden i "Langbortistan") til det meget isolerede klippefolk i Pays Dogon, hvor man gennem et årtusind med succes har modstået fremmede påvirkninger, hvor livet stadig foregår i stenaldertempo, og hvor det åndelige overhovede stadig er en troldmand, der aldrig forlader sin underligt bemalede klippehule. Mindre animistisk, men mere farverigt er der lidt længere sydøstpå, i Gorom-Gorom i det nordøstlige Burkina Faso, hvor det ugentlige torsdagsmarked tiltrækker en kulørt palet af underlige mennesker fra alle de omkringliggende landsbyer. Klart et af verdens mest farverige markeder.

I de små kystlande Benin og Togo ser vi først på en lille, ekstremt typisk og meget fotogen "stenalderlandsby" og siden, ude mod kysten, på den mystiske tro "voodoo". Voodoo stammer ikke fra Haiti, men fra Vestafrika, og centrum for alle åndemanerierne er netop i det sydlige Benin, men desværre er det ikke let at komme tæt på ceremonierne. Det kan dog lade sig gøre, men det blev jeg ikke meget klogere af - det hele er dybt mystisk, og man ender let med at blive forvirret på et højt plan.

Via Tambermafolkets underlige, fortlignende huse når vi til sidste stop, en ualmindeligt farvestrålende byfest i Pagouda (Togo). De, der tror, at dans er noget, der blev opfundet af brasilianske fodboldtilskuere, må tro om igen; ingen kan danse som vestafrikanerne, og resten af verden bør have rytmiske mindreværdskomplekser.

 

     

     

 

 

button12.jpg (5359 bytes)