Stillehavets smukke mysterier

Superstrande, kokospalmer og eksotiske folkeslag på Fiji, Tonga, Niue og Samoa

uoleva-beach.jpg (52164 bytes)

 

Lige siden kaptajn Cook har vesten drømt om det eksotiske Sydhav, og få steder i verden har samme magiske klang. Første stop er Fiji, den folkerigeste af alle de små østater og det endda med en befolkning, der er splittet op mellem næsten lige dele melanesere og indere. Melanserene er af både udseende og mentalitet nærmest afrikanere, mens inderne er en levn fra den engelske kolonifortid - for seks generationer siden. Begge grupper er både venlige og farverige, og Fiji er på alle planer det folkeligt mest interessante land i den del af Stillehavet. Synd for de turister, der aldrig når længere end de små koraløer udenfor lufthavnen i Nadi.

Tonga er det eneste af Stillehavets lande, der aldrig har været koloniseret, og også det eneste tilbageværende monarki. Kaptajn Cooks ”Friendly Islands” er derfor (ikke overraskende) et af de mest traditionelle, polynesiske samfund. Highlights her er den kuperede og grønne, nordlige øgruppe, Vava’u, og den postkortskønne Ha’apaigruppe med alle de gyldne sandstrande, de vajende kokospalmer og de megaskønne koralrev. Lige til at overleve.

En lille detour vest for Tonga ligger Niue, en lille, newzealandsk ø in the middle of nowhere, hvis 259 kvadratkilometer kun rummer knap 2000 mennesker. Niue er en makatea, en opløftet atol, og hele øen består af gamle, porøse koralrev, som er hjem for både sære planter og den endnu underligere kokoskrabbe. Allerbedst er havet lige udenfor. Sigtbarheden er grundet manglen på strande og floder helt ekstrem (op til 40 meter), og både dykkerliv og snorkleri er i verdensklasse. Er man ikke til den slags, byder netop Niue på noget ganske fantastisk fiskeri, og mit eget første forsøg resulterede i en sejlfisk på ikke mindre end 42 gode, danske kg – fanget på let grej fra en lille motorbåd.

Sidste stop bliver Samoa, som trods den fælles polynesiske baggrund er en helt anden oplevelse end Tonga og Niue. Et naturskønt og traditionelt samfund, hvor pivåbne huse (fales), kold mudderte (kava) og tatoveringer stadig er grundpillerne, både i den særdeles farverige hovedstad Apia og ude på landet på den største af Samoas syv øer, Savaii. Er det ikke nok, tager vi også en lille kig på nationens helt unikke nationalsport ”Kirikiti”, en kaotisk og meget polynesisk variant af englændernes cricket.

 

kirikiti.jpg (46534 bytes)     labasa-girl.jpg (58293 bytes)

 

 

 

button12.jpg (5359 bytes)