Peru

Nazcas tørre linier, Colca Canyons majestætiske kondorer,
Titicacas stenalderliv og de gamle inkaers Cuzco og Machu Picchu

 

machu-picchu.jpg (56906 bytes)

 

Alle kender Peru, og det er kun få, der aldrig har hørt om det en gang så imponerende inkarige. Men Peru er andet og mere end 600 år gamle indianersamfund, og i Nazca, få hundrede kilometer fra den rædsomme hovedstad, Lima, kan man midt i ørkenen opleve langt ældre sager i form af de berømte Nazca-linier. Disse linier blev hakket i ørkenen for årtusinder siden, og alle andre steder i verden vill de forlængst være blevet skyllet væk, men ikke i Nazca, hvor et ultratørt klima har været med til at bevare nogle helt specielle figurer af fugle, hænder og andre sære sager.

Selve byen Nazca ligner alle andre byer på de kanter, men er man så heldig at ramle ind i festlighederne for den lokale skytshelgen "La Virgen de Guadalupe", oplever man Latinamerikansk katolicisme, når det er bedst. Masser af processioner, masser af helgener og (naturligvis) masser af sprut.

Længere mod sydvest finder vi Colca Canyon, som med sine 1.800 meter påstås at være verdens dybeste kløft. Samtidig er Colca det bedste sted i hele verden, hvis man vil se kondorer, idet de enorme ådselædere hver eneste morgen klokken 9 forlader deres reder dybt nede ad de lodrette klipper og benytter sig af de opadgående luftstrømme til at lade sig flyde op til kanten og ud på jagt efter døde ting. Også i selve landsbyen Cabanaconde kan man rende i alskens religiøse underligheder, og vi opdagede, hvorfor det kræver en stærk lever at opsætte et nyt jernkors til den for længst afdøde bedstemor.

Cuzco, på Andeskædens østlige side, må være hele det sydamerikanske fastlands største turistmagnet, ene og alene fordi netop Cuzco i en årrække var hovedstad i kontinentets mest fantastiske samfund: Inkariget. Selv downtown Cuzco bobler af relikvier fra de forgangne tider. Mange af husene i gaderne omkring den centrale Plaza del Armas er bygget op af klassiske inkasten, så fint tilhuggede at man ikke en gang kan skubbe en skarp kniv ind mellem to nabosten. Endnu bedre bliver det, hvis man tager lidt udenfor Cuzco tager ud til Saqsayhuaman, Ollantaytambo og især Pisac, hvor det højtligende ruinkompleks og dalens farverige marked både sammen og hver for sig giver sug i maven.

Men Perus ultimative highlight er dog Machu Picchu, verdens måske smukkeste og mest imponerende ruinkompleks. Machu Picchu er intet mindre end en hel by midt på en stejl bjergsadel og samtidig det eneste af de større inkaværker, som spanierne aldrig opdagede. Fantastico!

Sidste stop bliver på den lille ø Amantani i den peruvianske del af Lago Titicaca, et sted hvor livet på mange måder kun har ændret sig en smule siden inkaernes dage. Elektricitet eksisterer ikke, man lever stadig af kartofler, svin og lamaer, og kun få af de venlige indbyggere snakker andet end Aymara, et af de to klassiske inkasprog. Ikke et sted for folk, der har travlt, men et fedt sted for travellers med sans for lokal folklore.

 

       

 

 

button12.jpg (5359 bytes)