Namibia

Et fantastisk land med alt fra verdens ældste og smukkeste ørken,
Skeletkysten, Etosha-nationalparken og de farverige og
 spændende folkeslag Buskmænd (San) og Himba

 

 

I foråret 2010 blev Namibia kåret til "verdens bedste rejseland" af læserne i det kendte, engelske rejseblad Wanderlust. Og noget er der om snakken. Er man til flot natur, er det svært at finde flottere ørkenlandskaber end Sossusvlei, mens man langs kysten kan nyde historiens vingesus i form af Swakopmund, et af de få steder i verden, hvor hovedsproget stadig er tysk, og hvor ånden efter Kaiser Wilhelm og Otto von Bismarck stadig lever.

Er man mere til dyreliv, er der meget få nationalparker, der kan måle sig med Etosha i nord. Parken er langt mere "åben" end fx Krüger, og især i tørtiden kan man se ufatteligt meget dyreliv ved "blot" at opsøge de forskellige vandhuller. Få steder i verden kan man opleve så store mængder af elefanter, løver, næsehorn og andet storvildt. Det er også i nord, man finder flere af de mest farverige afrikanske stammer. Buskmændene er nærmest et kig i hele Afrikas fortid. For 10.000 år siden fyldte buskmændene ("San-folket") det meste af kontinentet syd for Sahara, men tiden er løbet fra deres jæger-samler-levevis, og de er nærmest en truet menneskerace. I Kalahari mellem Namibia og Botswana finder man stadig en rimelig mængde San, og selvom man får fornemmelsen af at stå midt i et frilufts-museum, er det spændende for en kort tid at opleve den tid, der en gang var.

I den modsatte grøft finder man de verdensberømte himbaer i Namibias nord. Himbaerne lever som semi-nomader og har langt bedre end buskmændene kunnet tilpasse sig verden anno 2010. Måske fordi de virker ret ligeglade med nutidens evige behov for store huse, Mercedes-biler og elektroniske gadgets. Himbaerne virker "i balance", men er ikke desto mindre meget fotogene og er de senere år blevet landets største, folkelige turistattraktion. Især omkring Opuwo virker det som om, at det er gået helt over gevind, mens man ved Ruacanaa stadig kan opleve de jomfruelige og meget gæstfri stammer

 Flere billedeksempler HÉR.

 

    

 

 

 

    

 

button12.jpg (5359 bytes)