Marokko & Gambia

Vestafrika når det er bedst og mest farverigt! En herlig mix mellem Marokkos
kulørte, mauriske fortid, de herlige markeder og de royale byer og Gambias
sorte dovenskab, fra kystens pulserende markeder til sahelbæltets tørre herligheder.

 

 

Marokko er og bliver grænselandet mellem Europa, få sømil mod nord, og det arabiske og sorte Afrika, et naturligt stop for enhver eventyrlysten backpacker med kurs sydpå. Marokko er en blandet landhandel, og især de antikke, royale byer fylder godt i turisternes bevidsthed. Musikerne, danserne, slangetæmmerne og tiggerne på Marrakech' Djema el-Fna over Fez' stinkende læderfarverier til Meknes ukendte og jomfruelige venlighed er alle oplevelser "not to be missed".

Historiens vingesus opleves ikke bedre end i de gamle, romerske ruiner Volubilis, og er man til ørkenens nomader, sanddyner og (sgu) eksotiske filmstudier, er Ouarzazate stedet. Her på kanten af Sahara har talrige megastjerner som Michael Douglas, Gerard Depardieu og Russel Crowe indspillet fx "Romancing the Stone", "Asterix", "Gladiator" og "Kingdom of Heaven", og kulisserne står der endnu. Længere mod vest, ude ved kysten er især Essaouira er vidunderlig labyrint af UNESCO-huse, mens den lille Mirleft er et fedt sted at lave ingenting.

Gambia er en inciterende intro til det farverige, "sorte" Vestafrika. Glem badestrandene og hengiv dig til de inciterende trommerytmer i Banjul og det kaotiske marked i Serekonda. Kulturchokket ved at rykke ind i landet er overraskende stort; man går nærmest fra Gambia til det fransktalende Senegal, hvor mændene render rundt i de traditionelle, muslimske kjortler, og hvor kvinderne er lige så kulørte som i Ghana eller Elfenbenskysten. Officielt er hele Gambia islamisk, men det forhindrer altså ikke, at man kan drikke sig fuld i lokal sprut ved fuldt dagslys - og midt i Ramadanen.

     

     

 

button12.jpg (5359 bytes)