Nyttige links på nettet

De Berejstes Klub

berejstes-lille.jpg (4973 bytes)

Det suverænt mest aktive, danske forum for rejsegale mennesker med flybilletter i rygraden og vandrestøvler i blodet. Gennem klubben får man adgang til masser af aktiviteter, masser af lækre foredrag og landets bedste klubblad, "Globen". Eneste minus er, at der er krav til at kunne blive medlem. Klubben kan kontaktes via hjemmesiden eller alternativt gennem mig.

 
Café Globen

cafegloben-lille.jpg (5443 bytes)

Hyggelig café ejet og drevet af medlemmer af De Berejstes Klub og derfor - ikke overraskende - et forum for rejseberetninger og -foredrag. Som hovedregel afholdes der "noget" hver torsdag, men derudover er der mange rejsebureauer, der bruger caféen som base for deres arrangementer. Derudover afholdes landefester og andre geografisk interessante arrangementer, men check selv på caféens kalender for at være sikker.

Visumregler Udenrigsministeriets oplysninger omkring visumkravene for danske borgere til rejse til verdens 195 andre lande. Essentiel ved planlægning, men for en sikkerheds skyld bør "kritiske oplysninger" dobbeltcheckes, især ved rejse til politisk følsomme regioner som Centralasien og Tibet (Kina).

 
Ambassadelisten The Copenhagen Diplomatic List. Udenrigsministeriets liste over alle ambassader og konsulater i København samt (om nødvendigt) nærmeste ambassade i vore nabolande. Særdeles nyttig, når man skal have en håndfuld visa til Langtbortistan.

 
Fish-Base Filippinsk non-profit organisation, der har sat sig for at lave en database over alle verdens fisk - intet mindre. Utroligt oplysende hvis du er blot den mindste smule interesseret i sære fisk og genial, hvis man forsøger at artsbestemme et eller andet finnet kreatur fra Langtbortistan. Check bl.a. deres hitliste over nogle af verdens flotte fiskefotos.

Dansk Bjergklub Klub for energiske kravlenisser med ubændig trang til at udforske Newtons tyngdelove på alternative måder.

Virtual Tourist Webside med masser af non-profit info fra rejsende over hele kloden. Man kan bygge sin egen rejseside og kan frit surfe rundt på andres info-sider. Godt til at skaffe sig venner over hele kloden - selv til lande, man ikke anede eksisterede. Eksisterede længe, før "Couchsurfing" eller "Hospitality Club" overhovedet var undfanget.

Hospitality Club Webside med masser af non-profit info fra rejsende over hele kloden. Man kan bygge sin egen rejseside og kan frit surfe rundt på andres info-sider. Godt til at skaffe sig venner over hele kloden - selv til lande, man ikke anede eksisterede. Eksisterede længe, før "Couchsurfing" eller "Hospitality Club" overhovedet var undfanget.

Geoff Anderson Vildmarkstøj af dansk design og et fremragende alternativ til de mere etablerede mærkevarer af North Face-klassen, dog med den forskel, at mens North Face og lignende er lavet til moderigtige folk, der gerne vil ses, er Geoffs tøj lavet til naturfolk, der helst vil blende ind i naturen.

Penguin Travel Rejsebureau med speciale i de ukendte og "underlige" lande østpå, lige fra Østeuropa til Mongoliet. Både gode til aktive rejser og til storbyferier, og oveni kan de hjælpe med at slippe lidt lettere gennem det legendarisk besværlige, ex-sovjetiske visumbureaukrati. Snak med Dimo.

Wasteels Rejser Rejsebureau, der især har fokus rettet mod billige rejser til unge og studerende. Normalt bedst til Europa, men bureauet breder sig langsomt og sikkert til resten af verden - især USA og omegn.

Eventyrernes Klub Legendarisk selskab/loge stiftet af Peter Freuchen i 1938. Svært at få oplysninger om, medmindre man kender nogen, der kender nogen, og det er bestemt heller ikke en loge, man "bare" melder sig ind i. Man skal anbefales af rette vedkommende, og selv derefter tager det gerne år, inden man slipper ind. Ikke nogen særligt informativ side, men alligevel inspirerende på sin helt egen måde.

Fisk & Fri Dansk fiskeblad, der fra tid til anden giver sig af med at trykke artikler fra fjerne egne i verden (bl.a. mine!). Ellers gør de det mest i ørreder, især det smukke kystfiskeri efter havørreder og det efter mine begreber noget mere unaturlige put & take.

Fiskejournalen Svensk fiskeblad, en livskraftig pendant til Fisk & Fri, men sjovt nok mindre fokuseret på ørreder og mere på gedde/sandart og medefiskeri end det danske blad. Lækker og inspirerende læsning for glade fiskere.

Turen Går Til Webudgaven af Politikens populære "Turen Går Til....." bøger, men efter min mening bedre end de skrevne udgaver, om ikke andet fordi web-siden også henvender sig til de mere backpackeragtige rejsende - bl.a. gennem nogle af mine egne skriverier.

Opdag Verden /
Adventure World
Dansk blad specialiseret i artikler fra verdens ekstreme hjørner - helst inkluderet en masse lige så ekstreme måder at rejse på. Startede som "Adventure World" og er siden fortsat som "Opdag Verden", men har beholdt samme mandskab og samme udseende. Årsagen til skiftet kender jeg ikke.

Peacock Bass
Association
Amerikansk side udelukkende omhandlende Sydamerikas peacock bass, en af de mest interessante fisk, man kan få i enden af en line. Redigeret af Larry Larsen, dansk-amerikaner og en af USA's største eksperter udi kunsten at fange largemouth-bass.

Ken Rockwell Glimrende og meget grundig side lavet af en meget objektiv og dygtig, amerikansk fotograf. Masser af sammenligninger og bedst hvis du er Canon- eller Nikonfreak.

Carphunters
(Kenth Esbensen)
Side for folk med ubændig trang til karpefiskeri og andre fiske- og naturoplevelser. Også nyttig for folk der måtte have brug for billeder til bøger, blade eller andre publikationer - Kenth har så mange, at han ligefrem sælger ud af dem. Dertil rummer siden en ugudelig masse uselvisk information om fiskevande, bestande og ejerskaber, herligt renset for alt det hemmelighedskræmmeri, der ellers gennemsyrer specimenfiskeriet.

JJPhoto
(Johnny Jensen)
Danmarks sandsynligvis største og mest varierede database af underlige fiskebilleder, mange af dem taget under vandet. Dertil god til artsbestemmelser og søgninger, og hans side er et fint sted at besøge, hvis du er til eksotiske fisk fra endnu mere eksotiske lande.

 
Rasmus Krath Eventyrer / globetrotter fra Århus og en af Danmarks meget få fuldtidsprofessionelle foredragsholdere. Rasmus er både underholdende og oplysende og har en herlig evne til at begejstres over de samme obskure rejsemål som jeg selv. Det kan man sikkert få piller imod, men hvorfor skulle man dog det?

Dansk Othello
Forbund
Ikke en lagkageklub, men derimod et forbund for Danmarks glade udøvere af brætspillet Othello, et strategisk spil uden terninger eller andre heldmomenter, og hvor man ligefrem kan gå hen og ende som både damarks- og verdensmester. Jeg havde selv fornøjelsen af at være danmarksmester tilbage i 1985 og 86.

 
Farum
Lystfiskerforening
Hyggeligt og meget aktivt samlingssted for en masse pescafile fagidioter. Gennem Farum LF er man medlem af Fiskeringen (FR70), hvor man får fiskeret til de fleste vande i Københavnsområdet plus både til mange af vore søer.

NS 48 Sydsjællands mest velfungerende og -fangende forening. Min forhenværende hjemmebane og ganske som Farum medlem af Fiskeringen (FR70).

Skanderborg
Lystfiskerforening
Midtjysk forening med fine vande og masser af aktiviteter, der ofte er åbne for alle andre end foreningens medlemmer.