Den indiske farvelade

En blandet landhandel fra verdens mest fotogene land;
fra det mystiske Karni Mata Rottetempel og Rajasthans Pushkar-festival
til Amritsars Gyldne Tempel, Ladakhs tibetanske vidder, Bohgayas
buddhistiske helligdomme og Khajurahus underlige sextempler.

 

 

En noget ustruktureret, men meget farvestrålende rundtur gennem nogle af Nordindiens flotteste steder.

Rajasthan har gennem årtier været en rejsefavorit, og Pushkars fantastiske novembermarked er ved at blive en flot vartegn over ørkenstaten. Mindre lækkert og meget mindre turistet er Karni Mata-Templet i den allervestligste del af staten. Dér regner man rotter som så hellige, at de tilbedes og fodres, som var de guder. Meget underligt.

I Amritsar finder vi Sikhernes største helligdom, Det Gyldne Tempel, et af verdens allersmukkeste og mest gæstfri tempelkomplekser og alligevel et forbavsende lidt turistet sted. Fra lavlandet i Punjab tager vi et stort spring til det øde, men meget smukke højland i Ladakh i det allernordligste Indien. Ladakh kaldes ikke uden grund for "Lille Tibet", og har man sans for øde, brune højsletter, tibetansk buddhistisme og dunkle klostre, er det et slaraffenland – især fordi skiftende indiske regeringer aldrig har haft de kinesiske maoisters lyst til at myrde eller på anden vis afstraffe anderledes tænkende. Buddhismen lever et noget mere uspoleret liv i Ladakh end i selve moderlandet Tibet.

Lige så buddhistisk er Bodhgaya, en lille flække i Bihar, hvor Buddha for 2500 år siden "så lyset". Stedet regnes stadig som et af de fire helligste steder for buddhister, og det er i sandhed et flot sted med masser af hellige vibes og en masse templer fra stort set alle buddhistiske lande.

Endelig sluttes der af med de 8-900 år gamle templer ved Khajurahu, nogle af de templer, der har givet anledning til varierende myter om indernes sexfetichisme. En stor del af templerne er nemlig forsynet med imponerende detaljerede relieffer over saftige sexscener, hvor begrebet "gymnastiske øvelser" får en ny betydning, og hvor selv heste kan voldtages! Mest underligt er det, at de puritanske, muslimske Moghuler aldrig opdagede stedet og fik revet det ned, som de nu har haft for vane, når noget er blevet for sexet.

Som alt andet fra Indien en flot, flot oplevelse!

 

    

 

button12.jpg (5359 bytes)