Etiopien & Somaliland

Historiske vingesus, sære kirker, bidske hyæner
og et sjældent besøgt land i næsten permanent krigstilstand

 

lalibela-george.jpg (56485 bytes)

 

To tørre lande på Afrikas Horn, lande vi alle sammen kender fra krig, sult og andre katastrofer, men som naturligvis rummer andet og mere end ulykker. Etiopien er fuldt af historiske vingesus, mens Somaliland er en overraskende sikker separatiststat, stadig fuld af krigens ofre og intermistiske flygtningelejre.

Etiopien er et af de meget få afrikanske lande, der aldrig har været koloniseret, hverken af de hvide europæere i 17-18-1900-tallet eller af andre afrikanske magter. Samtidig er Etiopien et af de ældste kristne lande i verden, og det kan mærkes. Fra klostrene på Lake Tana over de fantastiske obelisker i Axum til Lalibelas verdensberømte, nedgravede kirker mærkes den orodokse kirkes lange historie. Især Lalibela er fantastisk - en hel by fyldt med 800 år gamle kirker, der alle er hugget ud i klippen i stedet for at være bygget over jorden.

Sidste stop i Etiopien er Harar i øst, en af de meget få muslimske byer i landet og berømt for sine mange små moskeer. Endnu sjovere er det at opleve den lokale "hyænemand", når han hver eneste aften fodrer vilde, plettede hyæner med gamle komaver. Den plettede hyæne har savannens stærkeste kæbetøj, og den lokale manddomsprøve er at fodre den med et stykke kød siddende på en lille pind - i munden!

 

harar-hyena1.jpg (33140 bytes)

 

Somalia (Somaliland) er et sted, der appellerer til alle ens politiske ukorrektheder. Et dovent sted, hvor tempoet i bedste fald kan beskrives som moderat sløvt, og hvor folk ikke dør af stress - snarere af siddesår. Hovedstaden Hargeysa er en stor landsby, hvor markedet er fydt med sække doneret som nødhjælp, og hvor hele verden går i stå hver dag kl.13, når folket skal til at dyrke nationalsporten: Qat-tyggeri. Hele pengesystemet sejler, og man skal have en taske med for at veksle 100 USD på det lokale gadehjørne.

Kystbyen Berbera er om muligt endnu mindre, men mindst lige så støvet. Folk lever om muligt endnu langsomere end i hovedstaden, men overraskende nok er der meget at se på - dog mest bygninger og fotogene teenagepiger, der endnu ikke er blevet helt pakket ind.

Sidste stop er den lange køretur fra Hargeysa til Djibouti, en bemærkelsesværdigt naturskøn rejse fra savanne til nærmest ørken.

 

somali-money-transport.jpg (51395 bytes)      somali-girl.jpg (46501 bytes)

 

button12.jpg (5359 bytes)