Eritrea & Yemen

To af regionens mest spændende land, dekorativt placeret på hver sin side af De Røde Hav, men på alle måder meget forskellige. Eritrea er Afrikas nyeste land, mens Yemen er et af de ældste og mest historiemættede på hele Den Arabiske Halvø.

 

tocombia-coffee.jpg (61304 bytes)

 

Eritrea er bedst kendt som "Etiopiens intellektuelle løsrivelsesprovins". Skærmydslerne startede i form af en italiensk koloni i slutningen af 1800-tallet, en koloni, der før 2. Verdenskrig blev udvidet til at omfatte hele vore dages Etiopien. Da krigen sluttede, havnede Eritrea på mystisk vis som en etiopisk koloni, noget der i 60'erne eksplodere i den borgerkrig, der først sluttede, da landet fik sin selvstændighed i 1991.

Hovedstaden Asmara er den højest beliggende i hele Afrika og bærer tydeligt præg af italienernes forkærlighed for "art deco" i mellemkrigstiden. Oveni er Asmara så tilpas tempereret og velorganiseret, at man ganske glemmer, at man er i Afrika. De mange polerede kirker tilhørende flere forskellige kristne fraktioner bekræfter dette, mens de støvede markeder minder en om, at man stadig er i Afrika.

Nord for Asmara falder terrænet stejlt ned mod Sudan, og lavlandet omkring Barenthu, Tocombia og Keren er en helt anden verden. Flad savanne og støv så langt øjet rækker, og steder hvor en mands ære måles i antallet af koner, kameler og køer snarere end længden af universitetsgraden.

Lidt i samme skuffe er den lange, ensformige tur gennem Denkalia-ørknen ned langs kysten, hvor havnebyen Assab en gang skulle være forsyningsåren til Adis Abeba. Efter landenes blodige skilsmisse sygnede Assab hen og er i vore dage blot en fadet reminder om fortidens ambitioner. Helt umuligt er det at finde en båd til Yemen, så jeg strandede der i fem dage uden at komme videre. I stedet drog jeg tilbage til Massawa, hvor jeg på rekordtid fangede en glad italiensk skipper, som i sit luksus-sejlskib tog mig med over Rødehavet til det forjættede land Yemen. Stadig den smukkeste lift, jeg nogensinde har blaffet mig til.

 

denkalia-prayer.jpg (60565 bytes)

 

Yemen, eller rettere det gamle Nordyemen, var i næsten 1000 år et af vedens ældste og mest isolerede lande. Et strikt shia-islamisk sheikhdømme, som effektivt lukkede af overfor al kontakt udadtil, hvorfor landet langt op i 1960'erne stadig ikke havde hverken biler eller elektricitet. Hovedstaden San'a var og er et relikvium over fortiden, og de 7-8-9 etager høje mudderhuse med hvide bemalinger (for at holde onde ånder borte!) har ikke ændret sig meget gennem de seneste århundreder. San'as centrum af tækkeligt tilslørede kvinder og krigerisk udseende mænd, alle iført den traditionelle kniv "jambiya", er en sand perle af 1001 nats eventyr og utvivlsomt det lækreste sted i hele den arabiske verden. Sammen med Kathmandu må San'a være verdens lækreste hovedstad.

Omkring San'a finder man det relativt nye, men utroligt smukke "Wadi Dhar" (Rock Palace), og længere ude i retning af Thilla, Shibam, Kawkabam og Al-Mahwit ser man tydeligt yemenitternes årtusindgamle trang til at bygge deres byer som velopførte fæstninger på toppen af bjerge. Alt sammen aht. forsvaret af byen; Yemen er og har altid været et land i konstant indre strid, og selv ikke det 21. århundredes teknologiske landvindinger kan ændre meget på det.

 

      rock-palace.jpg (44597 bytes)

 

button12.jpg (5359 bytes)