Fra Bosnien til Albanien

En helt anden verden - meget tæt på os selv;
fra gammelkommunister og betonlande til
flot natur og blomstrende markeder

tirana-revolution.jpg (38938 bytes)

 

For os i nord er og bliver Balkan en stor konflikt. Kommunisme, krig, etniske udrensninger og det, der er værre, mens kun få af os er klar over, at regionen gemmer på en lille skatkiste af både natur og kultur.

Et af de mest plagede lande er det ex-jugoslaviske og mestendels muslimske Bosnien, et bjergrigt sted med grønne knolde og krystalklare floder. Lige fra Bihac i nord til Mostar i syd ses lækker, traditionel arkitektur - plus en flod af sønderskudte bygninger af den slags, vi allerede har set alt for meget af i TV. Især den delte muslimsk-katolske by Mostar er fotogen, og det bliver ikke ringere af et par små dagture til det gamle kloster i Blagaj eller den hellige, katolske by Medugorje, hvor en flok teenagere for 20 år siden "så" Jomfru Maria. Det er der siden kommet meget hysteri ud af.

Dubrovnik kender alle, men det bliver den ikke mindre køn af. Hvad få ved, er, at man i Montenegro tre timer mod sydøst finder en smuk, jomfruelig UNESCO-stad af samme snit. Kotor hedder den, og den er mindst lige så smuk og (grundet manglen på turister) meget mere autentisk end storebror. En velbevaret hemmelighed i form af en 1000 år gammel labyrint af snævre gader og smukke, ortodokse kirker.

Albanien var en gang Europas mest lukkede land. Gennem mere end 40 år lykkedes det Enver Hoxha og hans kommunister at holde landet uden for udviklingen, og det er der kommet et ganske specielt "museum" ud af. Det var sikkert ikke meningen, men det er det, der er sket, og alene det, at man først fik biler i starten af 90'erne, lyder jo lovende.

 Landets næststørste by, Shkoder, i nord er ikke andet end en stor, dejlig landsby, og det utilgængelige bagland mod Tamare og Vermosht er rig på naturlig skønhed som kun få andre steder i regionen. Skarpe, grønne bjerge og små floder så blå som turkiser. Midt i Albanien ligger hovedstaden Tirana, en noget kikset manifestation af kommunismens uendelige overlegenhed i forhold til vor dekadente, kapitalistiske verden. Sjovt nok foretrækker folk, nu når de har fået valget, at trille rundt i kæmpe Mercedes 240D'er - mens alle andre biler med lind hånd er strøet rundt om i grøfterne. Jeg har ganske enkelt aldrig været noget sted med så meget skrald i naturen.

Seks timer længere sydpå finder man Hoxhas fødeby Gjirokastra. En traditionel by med ekstremt stejle gader og en smuk arkitektur, der på mystisk vis er undsluppets styrets lyster til grå beton. Ligesom alle andre steder i Albanien er Gjiro en utroligt venlig by.

 

shkoder-beggar.jpg (42832 bytes)           shkoder-woman.jpg (52036 bytes)

 

Back to start