Algeriet, Nordafrikas ukendte perle

Et herligt mix af historiske vingesus, romerske relikvier og konservative ørkenmuslimer.
En smuk og uturistet UNESCO-oase mellem magneterne Marokko og Tunesien

 

 

Mens naboerne Marokko og Tunesien har gennem årtier har fungeret som velbesøgte turistmagneter, har Algeriet valgt en tilværelse som medlem af den hedengangne Østblok. Berlinmuren er revet ned for længe siden, men det gamle, kommunistiske visummareridt lever skam i bedste velgående. Det er besværligt og tidkrævende, men gør man sig ulejligheden (og prisen) åbner der sig en smuk og helt igennem uturistet verden proppet med flotte attraktioner.

Selve hovedstaden Algiers er en af dem. Et overraskende fredeligt sted bygget op omkring det antikke handelscentrum, Kashba'en (UNESCO-sted 1). Og skulle man have lyst til en god dagtur, er det romerske nekropolis Tipaza (70 km mod vest, UNESCO-sted 2) en flot en af slagsen

Den meget kuperede Constantine lidt længere mod øst er mindre, men dog stadig attraktiv. Endnu bedre er det dog med den UNESCO-vurderede, romerske by Djemila (foto øverst). Alle andre steder i verden ville Djemila være overrendt med tusindvis af gruppeturister, men ikke hér. Jeg var helt alene.

Algeriet er et olieland, og indenrigs flybilletter er billige, selv langt sydpå til UNESCO-sted nr. 4, den flotte oasedal M'Zab Valley. Her, 6-700 km syd for Algiers er befolkningen helt anderledes end kystens arabere, nemlig de meget konservative "Mousabitter". De følger deres egen, meget konservative udlægning af islam (heldigvis uden mord og bomber) og i fem nærliggende ørkenbyer, bl.a.  Ghardaia, Ben Isguen og Bonourá, kan man følge en meget datidig og ualmindeligt fotogen livsstil. Især kvinderne viser det. De går rundt som sirlige, hvide spøgelser iklædt en tæt burqa, hvor kun ét øje er frit. Resten er helt skjult. Meget fotogent, men desværre er det r.. besværligt at komme på skudafstand  af de sky kvinder. Tusindvis af mænd udgør et venligt, men kedeligt velfungerende fotopoliti.

Flere billedeksempler ses HER.

 

 

button12.jpg (5359 bytes)